LAURA HELENE HANSEN

Laura Helene Hansen er en mørk, lyrisk sopran. 

Hun blev bachelor under Reinaldo Macias i sommers, og studerer nu sin kandidat på Det Kongelige Musikkonservatorium. Før det blev hun uddannet fra Vestervig Kirkemusikskole, hvor hun sideløbende gik på Randers Talentskole. 

I 2018 vandt hun Den Fynske Operas pris ved Unge Sangere konkurrencen, som resulterede i en koncert på Den Fynske Opera.

Inden hun fandt frem til den klassiske musikverden var det teateret der fyldte, og kombinationen af klassisk sang og skuespilkunsten er hendes store passion at forene på scenen. Ydermere er hendes mål med hendes musikalske virke at fremme diversitet og være en aktiv del af mangfoldiggørelse af den klassiske musik.