Kern Westerberg

Kern Westerberg

Kern Westerberg

Kern Westerberg er født i 1993 i Malling, og modtog som 4-årig sin første

violinundervisning på Århus Musikskole hos Jan Matthiesen og senere Kristoffer Dolatko.

Kern Westerberg studerer idag på solistklassen på Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium for Prof. Eszter Haffner efter tidligere studier hos Prof.Serguei

Azizian samt på det prestigefyldte kammermusik konservatorium Edsberg Instituttet i Stockholm for Prof. Per Enoksson og Prof.Mats Zetterqvist.

Sideløbende har Kern deltaget i masterclasses for bl.a. Pinchas Zukerman, Leonidas

Kavakos, Dora Schwarzberg, Shmuel Ashkenasi, Gerhard Schulz, Rudolf Koelman,

Henning Kraggerud og Ulf Wallin. I en meget ung alder gjorde Kern sig bemærket som vinder af bl.a. Jacob Gade Violinkonkurrence, Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence samt DR's Spil for Livet.

 

Hans debut som solist var som 12-årig med DR Symfoniorkester samt DR

Underholdningsorkester, og siden da har Kern jævnligt optrådt som solist med en lang række orkestre i Danmark og Sverige.

Idag er Kern især aktiv som kammermusiker, og han optræder på festivaler i hele

Skandinavien, bl.a. Hindsgavl Festival, Sandviken Kammermusikfestival, Fejø Festival,

Vendsyssel Festival, Frederiksværk Musikfestival og Copenhagen Summer Festival.

Kern har modtaget priser og støtte fra bl.a. Léonie Sonning Talentpris, Augustinus

Fonden, Dansk Kapelmesterforening samt Kungl. Musikaliska Akademien i Stockholm.

 

Kern Westerberg spiller på en G.Guarneri, 1732, venligst udlånt af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

 

www.kernwesterberg.com